Her vil jeg uddybe nogen af de massage- og behandlingsformer jeg bruger. Jeg er meget intuitiv i mine behandlinger, så medmindre du har særlige ønsker er der ikke to behandliger hos mig, der er helt ens.
De forskellige teknikker har til formål at støtte dig til:
Sanseterapeutisk behandling og massage kan have en gavnlig virkning på blandt andet stress, angst og ADHD, da personer med disse ofte har en ubalance i nerve- og sansesystemet.
En rebozo er et stort tørklæde, som bruges til at give en afspændende og beroligende massage.
Ved brug af vuggende, rystende bevægelser og blide stræk hjælpes krop og nervesystem til at afspændes og finde ro. Rebozo er en lidt mere aktiv behandling, hvor du selv hjælper til ved at bevæge dig, så Rebozoen placeres korrekt. Behandlingen udføres på gulvet, hvor du ligger på en madras og jeg bevæger mig rundt med rebozoen.
Traditionelt er denne massageform blevet brugt til gravide, men jeg oplever at alle kan have stor glæde af det.
Behandlingen udføres med tøj på.
Varmt vand og velduftende badesalt er skønt og afslappende.
Jeg bruger æteriske olier i saltet, de har mange forskellige egenskaber og kan være med til at støtte dit nervesystem.
Karbad er skønt alene, men giver lige ekstra afslapning inden en behandling.
Fodbad afsluttes med en let massage med sukkerscrub.
Denne behandling er god til at skabe ro i kroppen. Du svøbes tæt i et lagen, dette hjælper med til at afgrænse kroppen og kan støtte følelsen af tryghed og omsorg. Behandlingen gives udenpå lagnet med beroligende cirkelbevægelser. Jeg anbefaler varme hvedekernepuder, da varmen og tyngden er med til at styrke den beroligende følelse.
Er du ikke tryg ved at blive svøbt, kan cirkelmassagen også udføres udenpå tøjet uden lagen. Gives oftest liggende på maven.
Denne behandling er god til meget urolige eller overbelastede nervesystemer. De langsomme tryk eller greb kan opleves meget støttende og kan hjælpe dig til at finde ro og fokusere på din krop og din vejrtrækning. Samtidig kan du opleve at få mere samling på dig selv.
Behandlingen udføres udenpå tøjet eventuelt med et tæppe over. Gives oftes liggende på mave eller ryg, men kan også gives siddende.
Denne behandling er rigtig god hvis du har svært ved direkte kropskontakt og/eller har brug for at arbejde med din taktilsans.
Jeg har mange forskellige bolde i værktøjskassen, så vi kan finde lige det sanseinput du har brug for.
Boldmassage kan gives udenpå tøjet eller direkte på huden.
Behandlingen kan udføres både siddende eller liggende på mave eller ryg.
Massagen gives med lange glidende bevægelser som virker afspændende og afslappende. Afspændingen kan være med til at skabe mere plads til Vagusnerven. Jeg bruger ofte calabash'er eller gua sha til oliemassagen, da de giver en rar og organisk fornemmelse på kroppen og er med til at give forskellige sanseindtryk. Sanseterapeutisk massage har ikke som udgangspunkt fokus på muskulære problemer, men afspændingen af krop og nervesystem kan ofte alligevel bidrage til lindring.
Udføres ofte liggende på maven, da det er meget behageligt på ryg, nakke og skuldre. Massagen er dog også meget behagelig på arme og ben.
Massagen gives med massageolie på den bare hud og jeg tilbyder at tilføje en æterisk olie, som ekstra støtte for dit nervesystem.
Jeg anbefaler at tilkøbe et karbad til denne behandling.
Massagen giver velvære og løsner spændinger i ansigt, hals og kæbe. Behandlingen er lymfedrænende og er med til at stimulere og skabe plads til vagusnerven. Massagen udføres med hænderne, med blide cirkler og lette tryk. Jeg tilbyder også at bruge Gua She sten, som giver et andet sanseindtryk og kan virke opstrammende og opfriskende på huden.
Ansigtsmassage kan for nogen være et godt sted at starte, hvis du har udfordringer med berøring af kroppen.
Massagen kan udføres med let massageolie eller creme og gives liggende på ryggen.
Vores hænder er på arbejde hver dag og sender mange signaler til hjernens krops- og sansekort, det kan derfor være meget rart at få masseret og berørt sine hænder og underarme.
Derudover kan det være et rigtig godt sted at starte hvis du har traumer eller anden berøringsangst vedrørende kroppen.
Behandlingen gives med massageolie eller creme og jeg tilbyder at tilføje en æterisk olie, som ekstra støtte for dit nervesystem.
Håndmassage kan udføres både siddende og liggende på ryggen.
Vores fødder er vores fundament og forbindelse til jorden, de sender mange signaler til hjernens krops- og sansekort og vi går på dem hver dag! Massage af fødder og underben kan være med til at afspænde fødderne og grounde dig.
Fodmassage kan være et godt sted at starte, hvis du har udfordringer med berøring af kroppen.
Massagen gives med massageolie eller creme og jeg tilbyder at tilføje en æterisk olie, som ekstra støtte for dit nervesystem.
Fodmassage kan udføres både siddende eller liggende på ryg eller mave.
Jeg anbefaler at tilkøbe et fodbad til denne behandling.